Eventyr

PrinsessemeddrageHvis du vil have, at dine børn skal udmærke sig – fortæl dem eventyr. Hvis du vil have, at de skal blive enestående dygtige – fortæl dem flere eventyr. (citat Albert Einstein)
Eventyr er magi og virkelighed. Eventyr giver os en større forståelse af os selv, vore værdier og muligheder i verden. Og handle etisk, for der skal en god historie til at forstå, hvad der er det rigtige at gøre.
Blandt folkeeventyrene har jeg forskellige favoritter: Klokkeblomst, Den lille hvide kat, Pigen uden hænder, Ildfuglen og Jern-Hans er nogle af dem.
Jeg fortæller også H.C. Andersen, fx Snedronningen og Selma Lagerlöfs Juleroserne og Den hellige nat.

Evald Tang Kristensen
Evald Tang Kristensen har haft særlig betydning for de danske folkeeventyr. Han gik over den jyske hede mil efter mil i alt slags vejr og besøgte almuens fattige folk. Han fik dem til at fortælle eventyr, som de selv havde fået dem fortalt, og skrev dem ned.
Han optegnede mange tusinde eventyr, folkeviser, rim og remser. Hans indsats er enestående i verden.
"Den lille hvide kat", "Prinsessen der blev mand" og "Den kloge dronning" er nogle af mine favoritter.
Ewald stoevler2