Den evige broders øje. En legende af Stefan Zweig

Stefan ZweigEr det muligt for mennesket at leve livet igennem – uden at gøre sig skyldig over for hverken mennesker eller Gud?

Dette spørgsmål stiller Stefan Zweig i legenden ’Den evige broders øjne’.
Fortællingen er skrevet ind i en indisk religiøs kultur, som den formede sig i Middelalderens Indien.
Hovedpersonen, en indisk adelsmand, bliver af sit folk lovprist med dydens fire navne ’Sværdets lyn’, Retfærdighedens kilde’, ’De gode råds ager’ og ’Ensomhedens stjerne’.
Men han bliver ikke nævnt i vismændenes bøger eller husket af noget menneske.
I legenden fortælles hvorfor!

Stefan Zweig var jøde født i Østrig og blev en verdenskendt forfatter i 1920’erne og 1930’erne. Efter Hitlers magtovertagelse flygtede han fra Østrig. I 1942 begik han selvmord sammen med sin kone i fortvivlelse over fremtidsudsigterne for Europa og den europæiske kultur.

’Den evige broders øjne’ regnes for en af Stefan Zweigs mest centrale fortællinger.

Varighed: Historien tager ca. 1 time at fortælle, og den stiller nogle dybe spørgsmål, som lægger op til samtale.