Gunlød fortællingen - en roman af Svava Jakobsdottir

I den nordiske mytologi var Gunlød vogter af skjaldens mjød. Den der drak af denne mjød fik visdom og digteevner. Det ville Odin gerne opnå, så han sneg sig ind på Gunlød, lå hos hende i 3 nætter – og stjal og drak al mjøden. Sådan fortælles det i Snorres Edda.

guldbaeger

Den islandske forfatter, Svava Jakobsdottir, skrev i 1990 en roman over denne myte. Hun satte den gamle historie ind i en nutidig ramme, hvor den overordnede handling foregår i København i 1986 – året for atomkraftkatastrofen i Tjernobyl. Hovedpersonen Dis er en ung islandsk pige, som er taget på eventyr i København, men hendes oplevelser dér får en uventet karakter og drejning. På Nationalmuséet trækker mytiske kræfter hende ned i Oldtidens univers, hun forvandles til præstinden Gunlød, der vogter Gudindens hellige mjød ….

Hvad var det, der skete, da Odin i tidernes morgen stjal den hellige mjød og brød jern af Moder Jord? Hvad har den historie med Tjernobylulykken at gøre? Hvad kan historien sige os i dag?
Fortællingen søger at give svar på disse spørgsmål.

Varighed: Ca. 35 min.